Om os
Magni leverer legetøj til private, forhandlere og institutioner i Danmark, Sverige, Norge og det øvrige Europa. Vi er ikke nødvendigvis markedets største spiller, men vi vil være de bedste inden for vores felt.
Siden 2001 har Magni udviklet en filosofi, der er baseret på en holistisk tilgang til begrebet kvalitet. Ved at være til stede under alle faser; fra koncept- og produktudvikling til produktion, markedsføring og salg, ønsker vi at levere en samlet kvalitetsoplevelse til vore kunder og slutbrugere.
Et bredt sortiment
Sammen med vores egenudviklede produkter fra Magni, repræsenterer vi også en række internationale brands, heriblandt Goki, Heimess, APLI m.fl. Ved at samle det bedste fra alle områder, kan vi tilbyde en samlet indgang til hele legetøjsmarkedet og promotionmarkedet. Det har sine fordele.
Sikkerhed og kvalitet
For at sikre kvaliteten af vores produkter, er alle produkter testet og overholder gældende EN-standarder. Yderligere kræver vi, at vores produktionssteder og underleverandører skal leve op til, eller have en af følgende certificeringer: BSCI, Sedex, ISO9001 eller lignende.
Alle produkter opfylder:
- CE-mærkning
- Test af SGS og Intertek eller tilsvarende
- EN 7 1,2,3 og danske undtagelser